Det er faktisk ikke mig der har skrevet dette indlæg, men i stedet min søn, Søren. Hjemmesiden her er en julegave, men lad os starte fra begyndelsen så i får det hele med.
Til min fødselsdag i år fik jeg en håndlæsning af mine ældste børn og deres kæreste og mand, det var en kæmpe oplevelse. Så meget, at interessen slet ikke kunne lægge sig igen.
Jeg besluttede mig at undersøge emnet nærmere, og jo mere jeg kiggede på det, desto mere fanget var jeg. Jeg har i skrivende stund været på en række kurser, og er overbevist om at jeg vil noget indenfor det alternative.
Søren er en ivrig internet-mand, og det er nok derfor han har givet mig en hjemmeside hvor jeg kan skrive lidt om hvad der sker. Min mand, Walter, og jeg har altid travlt, og det er jo ikke altid at man lige husker at få fortalt alle børnene det hele. Derfor er det måske slet ikke en så dum ide, at jeg får ført en lille slags dagbog, så intet går i glemmebogen.
Det oplagte hovedemne var naturligvis min håndlæsning og healingen, som jeg graver dybere og dybere i. Selvom Søren griner lidt af mig, så tror jeg nu alligevel at han synes det er spændende. Derfor har jeg nu fået hjemmesiden tilknyttet følgende adresser:
- http://www.healer.nu
- http://www.haandlaesning.com
- http://www.haandlaeser.com
Alle .dk versionerne af adresserne var optaget, men .com og .nu var søde nok til at holde ovenstående til mig! Sammen med hjemmesiden har jeg også fået etableret en ny e-mailadresse som er:
- dorthe@healer.nu
Hvis du sender til @haandlaeser.com og @haandlaesning.com, virker det også, eftersom mine e-mails lander det samme sted. Så skriv endelig til mig, hvis du har nogle spørgsmål.
Nu håber jeg bare, at jeg er disciplineret nok til at holde min blog opdateret, så alle kan følge med i hvad der sker i mit, til tider, hektiske liv. Ellers får jeg helt sikkert at høre for det :-)
* Glædelig jul, mor - jeg håber at du kan lide din julegave! Knus fra Søren & Susanne *
Min fødselsdagsgave fra tvillingerne og deres mand og kæreste, var noget jeg rigtigt glædede mig til at få indfriet. Det stod helt mål med mine forventninger, det der undrede mig mest, var at Dodo kunne læse mine børn og børnebørn. Jeg fik en fantastisk beskrivelse af dem alle tre. Alt hvad hun sagde om dem var korrekt. Deres væremåde og hvor de stod i livet. Desuden fik jeg en fantastisk beskrivelse af et af mine børnebørn.
Noget af det hun sagde til mig, er begyndt at vise sig. Jeg blev så interesseret i håndlæsning, at jeg måtte på biblioteket på vejen hjem. Efter et par uger meldte jeg mig på et af Dodos blindtegningskurser, det var et 3 dages kursus. Her fik jeg et indblik i at læse en blindtegning. De 3 dage var alt for hurtigt forbi.
På kurset traf jeg Gitte, som er healer. Vi faldt godt i snak og jeg fortalte hende, at jeg ledte efter et sted, hvor jeg kan lære reika healing. Hvor går man hen når man er ny og uerfaren. Til april tager jeg til Århus på weekend kursus.