Det er alt for længe siden jeg har skrevet på blokken. Jeg har været ude i en periode, hvor jeg skulle tage den store beslutning, om jeg skulle blive i mit ægteskab gennen 28 år. De sidste mange år har det næsten dagligt været i mine tanker, men jo mere jeg har arbejdet med mig selv, jo mere var jeg klar over, at der ikke var andet alternativ.
Fredag flyttede jeg ud i midlertidig bolig den næste måned. Her er rart, koldt og meget fredfyldt. Der er ikke en en smule tvivl i mit sind, jeg kan mærke det er det rigtige. Først nu blev det det rigtige tidspunkt.
Vi skilles som venner og vil selvfølgelig ikke miste kontakten. Eftersom det kom som en bombe for ham, kan jeg kun sige han har taget det som et mandfolk.
Da jeg var færdig i går med at pakke ud, kom jeg hen til en bogreol med mine persomlige papirer. Reolen er fyldt med ting fra den tidligere beboer, idet jeg bukker mig ned fanger øjnene en bogtittel.
DER KAN SKE MEGET PÅ EN UGE.
Det må jeg sige den foregående uge har været en omvæltning af de store. Foruden min beslutning om skilsmisse, blev vores nabo enke, hendes mand døde på sin stol i køkkenet i tirsdags. Så det er rigtigt. Der kan ske meget på en uge.